Pia Cathrin Rasmussen

LinkedIn logo initials

 

Lidt om mig

Jeg har mange års erfaring indenfor kontoradministration og IT, med kundekontakt på både dansk, engelsk og tysk, og er derfor i stand til at kommunikere på mange niveauer.

I samarbejde med OSCE PAs Director of Communications har jeg skrevet stærke tekster, har bygget og vedligeholdt firmaets hjemmeside, og har undervist mine kollegaer i brugen af denne.

Jeg er meget lærenem og nysgerrig.

Kreativ

Har du en hjemmeside der skal vedligeholdes, et blad eller en brochure du gerne vil have udgivet, et logo du gerne vil have designet, eller noget i den stil, så skal du have fat i mig.

Kundekontakt

Ud over at være professionel når det kommer til kontakt til kunder, så kan jeg bestemt også have det sjovt og kan til tider være en anelse sarkastisk.

Jeg tager gerne telefonen og taler med kunder, leverandører og kollegaer, og holder det på et professionelt niveau.

Sprogfærdigheder

Jeg taler og skriver flydende engelsk, taler flydende tysk og skriver det nogenlunde, og så forstår jeg både svensk og norsk til husbehov.

IT

Her kan jeg meget. Jeg er ikke programmør, men kan sagtens installere en computer fra bunden, skifte indstikskort, og sætte den op så den bare kører. Jeg er meget ops på sikkerheden og kommer gerne med råd og vejledning i både skrift og tale, så tingene er til at forstå. Jeg har fået fortalt af forhenværende kollegaer og venner at jeg er god til at skrive vejledninger, så enhver kan forstå dem.

Praktisk anlagt

Jeg er praktisk anlagt, god til at holde orden på tingene, og er super til at finde gode tilbud på nettet. Så har du brug for en der kan holde styr på kontoret, kan købe ind og holde kontakt med servicecentre, montører og leverandører, så kan jeg også hjælpe der. Jeg kan godt tage fat og er en knag til at samle f.eks. Ikea møbler.

Lidt af en blæksprutte

Jeg kan lidt af hvert, og kan godt se mig selv i en stilling der favner bredt. Så længe jeg ikke kommer til at sidde og trille tommelfingre, så er jeg med på det meste. Jeg forbeholder mig dog retten til at sige nej til opgaver jeg ikke mener jeg kan magte, og jeg påtager mig heller ikke for meget, da dette ville gå ud over eventuelle deadlines og kvaliteten.

Derudover …

...kan jeg godt lave en kande kaffe, og sørge for at der ser pænt ud på kontoret, men jeg er ikke rengøringsassistent, og jeg er heller ikke smørrebrødsjomfru, og jeg er ikke interesseret i at blive ansat som nogen af delene.

Jeg hjælper gerne til hvor det er nødvendigt, og jeg ikke er bange for at give en hånd med når det gælder fysisk arbejde. Jeg tager også gerne skraldet med ud når det er nødvendigt, og kan også sørge for at kontoret er veludstyret i alle henseender.

Så synes du at jeg lyder interessant og kan du tilbyde mig en stilling der holder mig i gang og giver mig nogle udfordringer, så ring eller skriv til mig og lad os finde ud af noget sammen.